Tilbud til medlemmer af Dansk Blindesamfund på Fuglsangcentret

Fuglsangcentret er et af Danmarks mest tilgængelige og handicapvenlige hoteller, med topmoderne faciliteter. Fuglsangcentret er særligt indrettet til dig som blind eller stærkt svagsynet, således du har den bedst mulige tilgængelighed. Det gør at du kan sænke skuldrene og slappe af i trygge omgivelser, så læring, hygge og livskvalitet kan gå hånd i hånd. Fuglsangcentret er åbent for alle året rundt, så der er rig mulighed for hyggelige ophold på hverdage og i weekender, hvor man bare nyder et afbræk fra dagligdagen og den gode mad i restauranten. På Fuglsangcentret er du hjemme, mens du nyder al den luksus, du får, når du er ude.

Dansk Blindesamfunds kursusafdeling holder til på Fuglsangcentret, og tilbyder en lang række kurser, hvor du kan blive klogere på dig selv og dine kompetencer, men også møde nye mennesker og dyrke nye venskaber. Der er stærkt fokus på læring og ikke kun i kursusafdelingen – også Fuglsangcentret tilbyder året rundt forskellige aktiviteter, såsom jul og påskeferie, koncerter osv.


Alle planlagte aktiviteter kan du både læse om i medlemsbladet, men også følge med i på Dansk Blindesamfunds hjemmeside blind.dk under kurser og aktiviteter.