
Middag i Mørke
Tør du møde os i mørket? Hvad sker der, når man fjerner den visuelle dimension, når man spiser? Hvordan smager tomaten, når vi ikke kan se den, og kan den kræsne lige pludselig spise alt i mørket?
Vi vil gerne krydre din konference eller firmaaften med et arrangement, hvor alle dine sanser bliver udfordret og kommer i spil. Vi lover, at du med garanti får en oplevelse ud over det sædvanlige, når vi byder indenfor i vores totalt mørklagte restaurant.
Træd ind i lokalet, hvor lyset ikke bare er dæmpet, men hvor der er totalt mørkt. Så mørkt at du ikke kan se din egen hånd foran dig. Mørket omslutter dig, så du blot kan høre stemmer og føle dig frem til din serviet, dine glas og bestik – som det kan være svært at navigere rundt med, når du ikke kan se.
Vores køkken er kendt for gastronomi i særklasse, og den skal du bestemt ikke snydes for, bare fordi du ikke kan se maden. Der venter dig en kulinarisk oplevelse, hvor du kan dufte og smage dig igennem en lækker 3 retters menu med dertilhørende vine, som er designet med særligt fokus på sanserne.
Det er grænseoverskridende, men du er ikke overladt til dig selv. Vores dygtige tjenere står for serveringen, og de færdes hjemmevant i mørket, da de selv er blinde eller svagtseende.
Hvad med det visuelle?
Når middagen er veloverstået, vil vores kokke præsentere den formidable middag, som du har nydt med alle dets mange smage, dufte, lyde og konsistens. Og her venter der måske et par positive overraskelser over, hvad du har spist. Meget smager nemlig helt anderledes, når man ikke kan se.
Det er et event, som fungerer godt som en anderledes teambuilding, hvor man evt. skal rystes sammen, eller hvor man har fokus på samarbejde eller kommunikation, for det er nødvendigt både at tale sammen og hjælpe hinanden i mørket.
Middag i Mørke er en oplevelse som er sjov, grænseoverskridende og lærerig. En oplevelse, som vil huskes længe efter. En oplevelse, som efterlader et stort indtryk, og giver stof til eftertanke.