Du er her: Forside Hotel / ophold Hotelophold med bridgewalking

Hotelophold med bridgewalking

Et besøg på Fuglsangcentret i Fredericia er altid fyldt med gode oplevelser. Og nu kan vi som noget helt nyt tilbyde et dejligt hotelophold i rolige omgivelser krydret med en dejlig middag og Bridgewalking, en gåtur på toppen af Lillebæltsbroen.
Hotelophold med bridgewalking

Nyd udsigten fra toppen af Lillebæltsbroen

Pris for ophold:

Kr. 895,00 pr. person i dobbeltværelse

Opholdet inkluderer:

3-retters menu
Kaffe og sødt
Overnatning i dobbeltværelse inkl. morgenmad og 1 flaske vin
Billet til bridgewalking

Tillæg for enkeltværelse kr. 200,00

Børn til og med 12 år kr. 564,00 (Børn skal dog være min. 140 cm. for at prøve bridgewalking)

 

På konstruktionen af Den Gamle Lillebæltsbro kan du fra maj måned 2015 komme på Bridgewalking (brovandring) – en oplevelse du ellers skal helt til Sydney eller Auckland for at prøve. Og hvorfor så ikke kombinere det med overnatning på Fuglsangcentret i Fredericia, hvorfra du kan nyde naturen og stilheden.

Du kan tage til Sydney. Eller Lillebælt. Begge steder kan du gå oven på en bro. Oplev højden. Suget i maven. Den spektakulære og uhindrede udsigt. Nyd vandet. Skibene. Udsigten mod land. Vinden. Vejret. Den svage rysten i broen, når toget gungrer over broen. Bridgewalking Lillebælt er en ny, unik attraktion i Europa. Tag med og få en helt enestående oplevelse, som ikke tidligere har været mulig i Europa.

Før turen bliver du koblet til et sikkerhedssystem - og så går det opad! Op til 60 meters højde og ud på turen over broen. Undervejs fortæller guiden om broens arkitektur, historien, byggeriet og naturen omkring Lillebælt.

Vel nede igen kan du nyde dit ophold på Fuglsangcentret, der ligger midt i den skønne natur med direkte adgang til skoven. Eller nyd en afslappet stund i vores pool og sauna, eller i et af de mange uformelle mødesteder, der med udsigt over grønne områder indbyder til afslapning og fordybelse.

Gastronomien er helt i særklasse, alt bliver lavet for bunden af sæsonens friske råvarer. I opholdet er inkluderet en lækker tre-retters menu, kaffe og sødt samt en flaske vin på værelset.

  

Fakta om Bridgewalking

- Turen tager 2 timer inkl. sikkerhedsinstruktion og omklædning
- Turen foregår oppe ovenpå Lillebæltsbroen, 60 meter over Lillebælts overflade
- I bliver sendt op i hold på maks. 20 personer ad gangen

Sikkerhed

Du skal være min. 140 cm høj.

Gæster til Bridgewalking vil ud over en grundig sikkerhedsinstruktion bl.a. blive udstyret med sikkerhedsliner. Der bliver også etableret en "panik platform" til de gæster som har brug for et pusterum, eller få styr på de (måske) rystende ben.

Af sikkerhedsmæssige årsager må man ikke medbringe løse genstande. Du får udleveret en heldragt til turen, som i øvrigt må tages med hjem.

Bemærk i øvrigt, at Bridgewalking ikke er egnet for kørestolsbrugere og bevægelseshæmmede.

 

Læs mere på www.bridgewalking.dk